"Det er skrækkeligt. Jeg tænker, der har vi faktisk fejlet." - Patienters selvmord ryster praktiserende læger (sekundærpublikation)

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Standard

"Det er skrækkeligt. Jeg tænker, der har vi faktisk fejlet." - Patienters selvmord ryster praktiserende læger (sekundærpublikation). / Davidsen, A.S.

In: Suicidologi, Vol. 16, No. 3, 2011, p. 15-19.

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Harvard

Davidsen, AS 2011, '"Det er skrækkeligt. Jeg tænker, der har vi faktisk fejlet." - Patienters selvmord ryster praktiserende læger (sekundærpublikation)', Suicidologi, vol. 16, no. 3, pp. 15-19.

APA

Davidsen, A. S. (2011). "Det er skrækkeligt. Jeg tænker, der har vi faktisk fejlet." - Patienters selvmord ryster praktiserende læger (sekundærpublikation). Suicidologi, 16(3), 15-19.

Vancouver

Davidsen AS. "Det er skrækkeligt. Jeg tænker, der har vi faktisk fejlet." - Patienters selvmord ryster praktiserende læger (sekundærpublikation). Suicidologi. 2011;16(3):15-19.

Author

Davidsen, A.S. / "Det er skrækkeligt. Jeg tænker, der har vi faktisk fejlet." - Patienters selvmord ryster praktiserende læger (sekundærpublikation). In: Suicidologi. 2011 ; Vol. 16, No. 3. pp. 15-19.

Bibtex

@article{4198dbf7d5104e609f5227f39990d94f,
title = "{"}Det er skr{\ae}kkeligt. Jeg t{\ae}nker, der har vi faktisk fejlet.{"} - Patienters selvmord ryster praktiserende l{\ae}ger (sekund{\ae}rpublikation)",
abstract = "ABSTRACT Baggrund: Patienter som beg{\aa}r selvmord har ofte konsulteret deres praktiserende l‘ge kort f›r selvmordet. Man kunne derfor forvente, at l{\ae}gerne havde en erindring om selvmordet, og at det havde p†virket dem f{\o}lelsesm{\ae}ssigt. Dette studie unders›gte den f›lelsesm‘ssige p†virkning af patienters selvmord p† praktiserende l‘ger, og hvorvidt denne p†virkning havde sammenh‘ng med l‘gernes tilb›jelighed til at unders›ge for selvmordsrisiko. Metode: Der blev foretaget semistrukturerede interviews med 14 praktiserende l‘ger, som var udvalgt strategisk med henblik p† maksimal variation. Analysen blev udf›rt med Interpretative Phenomenological Analysis. Resultater: Patienters selvmord p†virkede l‘gerne voldsomt f›lelsesm‘ssigt. Nogle udviklede skyldf›lelse og mente de havde fejlet. L‘gerne unders›gte kun for selvmordstanker, hvis de havde diagnosticeret en depression. Det f›rte til udtalt selvransagelse hvis patienten havde kontaktet l‘gen med fysiske symptomer, og selvmordstankerne ikke var blevet diagnosticeret. L‘gerne var meget forskellige i deres tilb›jelighed til at unders›ge for selvmordsrisiko, men alle, uafh‘ngigt af andre forskelle, blev rystede f›lelsesm‘ssigt og ramt af skyldf›lelse og selvransagelse hvis en patient begik selvmord. Konklusion: En patients selvmord p†virker i h›j grad praktiserende l‘ger. F›lelsen af utilstr‘kkelighed var koblet til ikke at have v‘ret opm‘rksom p† patientens selvmordtanker under konsultationen. De selvmord, som p†virkede l‘gerne mest, var hos patienter som var kommet med vage, diffuse, vanskeligt diagnosticerbare symptomer, hvor patienterne ikke havde tilkendegivet selvmordstanker og ikke havde vakt l‘gens mistanke om psykisk lidelse. Praktiske implikationer: Praktiserende l‘gers behov for st›tte i f›lelsesm‘ssigt belastende situationer b›r unders›ges, og uddannelse b›r fokusere p† evnen til at erkende selvmordsrisiko, som maskeres af vage fysiske symptomer.",
keywords = "semrap-2011-3",
author = "A.S. Davidsen",
year = "2011",
language = "Dansk",
volume = "16",
pages = "15--19",
journal = "Suicidologi",
issn = "1501-6994",
publisher = "Universitetet i Oslo Medisinske Fakultet. Seksjon for Selvmordsforskning og -Forebygging",
number = "3",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - "Det er skrækkeligt. Jeg tænker, der har vi faktisk fejlet." - Patienters selvmord ryster praktiserende læger (sekundærpublikation)

AU - Davidsen, A.S.

PY - 2011

Y1 - 2011

N2 - ABSTRACT Baggrund: Patienter som begår selvmord har ofte konsulteret deres praktiserende l‘ge kort f›r selvmordet. Man kunne derfor forvente, at lægerne havde en erindring om selvmordet, og at det havde p†virket dem følelsesmæssigt. Dette studie unders›gte den f›lelsesm‘ssige p†virkning af patienters selvmord p† praktiserende l‘ger, og hvorvidt denne p†virkning havde sammenh‘ng med l‘gernes tilb›jelighed til at unders›ge for selvmordsrisiko. Metode: Der blev foretaget semistrukturerede interviews med 14 praktiserende l‘ger, som var udvalgt strategisk med henblik p† maksimal variation. Analysen blev udf›rt med Interpretative Phenomenological Analysis. Resultater: Patienters selvmord p†virkede l‘gerne voldsomt f›lelsesm‘ssigt. Nogle udviklede skyldf›lelse og mente de havde fejlet. L‘gerne unders›gte kun for selvmordstanker, hvis de havde diagnosticeret en depression. Det f›rte til udtalt selvransagelse hvis patienten havde kontaktet l‘gen med fysiske symptomer, og selvmordstankerne ikke var blevet diagnosticeret. L‘gerne var meget forskellige i deres tilb›jelighed til at unders›ge for selvmordsrisiko, men alle, uafh‘ngigt af andre forskelle, blev rystede f›lelsesm‘ssigt og ramt af skyldf›lelse og selvransagelse hvis en patient begik selvmord. Konklusion: En patients selvmord p†virker i h›j grad praktiserende l‘ger. F›lelsen af utilstr‘kkelighed var koblet til ikke at have v‘ret opm‘rksom p† patientens selvmordtanker under konsultationen. De selvmord, som p†virkede l‘gerne mest, var hos patienter som var kommet med vage, diffuse, vanskeligt diagnosticerbare symptomer, hvor patienterne ikke havde tilkendegivet selvmordstanker og ikke havde vakt l‘gens mistanke om psykisk lidelse. Praktiske implikationer: Praktiserende l‘gers behov for st›tte i f›lelsesm‘ssigt belastende situationer b›r unders›ges, og uddannelse b›r fokusere p† evnen til at erkende selvmordsrisiko, som maskeres af vage fysiske symptomer.

AB - ABSTRACT Baggrund: Patienter som begår selvmord har ofte konsulteret deres praktiserende l‘ge kort f›r selvmordet. Man kunne derfor forvente, at lægerne havde en erindring om selvmordet, og at det havde p†virket dem følelsesmæssigt. Dette studie unders›gte den f›lelsesm‘ssige p†virkning af patienters selvmord p† praktiserende l‘ger, og hvorvidt denne p†virkning havde sammenh‘ng med l‘gernes tilb›jelighed til at unders›ge for selvmordsrisiko. Metode: Der blev foretaget semistrukturerede interviews med 14 praktiserende l‘ger, som var udvalgt strategisk med henblik p† maksimal variation. Analysen blev udf›rt med Interpretative Phenomenological Analysis. Resultater: Patienters selvmord p†virkede l‘gerne voldsomt f›lelsesm‘ssigt. Nogle udviklede skyldf›lelse og mente de havde fejlet. L‘gerne unders›gte kun for selvmordstanker, hvis de havde diagnosticeret en depression. Det f›rte til udtalt selvransagelse hvis patienten havde kontaktet l‘gen med fysiske symptomer, og selvmordstankerne ikke var blevet diagnosticeret. L‘gerne var meget forskellige i deres tilb›jelighed til at unders›ge for selvmordsrisiko, men alle, uafh‘ngigt af andre forskelle, blev rystede f›lelsesm‘ssigt og ramt af skyldf›lelse og selvransagelse hvis en patient begik selvmord. Konklusion: En patients selvmord p†virker i h›j grad praktiserende l‘ger. F›lelsen af utilstr‘kkelighed var koblet til ikke at have v‘ret opm‘rksom p† patientens selvmordtanker under konsultationen. De selvmord, som p†virkede l‘gerne mest, var hos patienter som var kommet med vage, diffuse, vanskeligt diagnosticerbare symptomer, hvor patienterne ikke havde tilkendegivet selvmordstanker og ikke havde vakt l‘gens mistanke om psykisk lidelse. Praktiske implikationer: Praktiserende l‘gers behov for st›tte i f›lelsesm‘ssigt belastende situationer b›r unders›ges, og uddannelse b›r fokusere p† evnen til at erkende selvmordsrisiko, som maskeres af vage fysiske symptomer.

KW - semrap-2011-3

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 16

SP - 15

EP - 19

JO - Suicidologi

JF - Suicidologi

SN - 1501-6994

IS - 3

ER -

ID: 37610490