Udviklingen i de danske yderområder debatteres intensivt i disse år. Som vi vil vise i denne artikel, er forsøg på udvikling af yderområder ikke noget entydigt nyt. Flere steder i landet blev der allerede forud for egnsudviklingsloven i 1958 iværksat en række lokale og regionale initiativer, som skulle skabe vækst og udvikling i yderområderne. I artiklen undersøger vi, to danske yderområder, Nordvestjylland og Lolland-Falster, med henblik på at diskutere ”udviklingsarbejdet” som et kulturhistorisk fænomen i tid og rum. Artiklen viser, hvordan private interessenter og kommunale myndigheder – dengang som nu – er engageret i at bevare og fremtidssikre deres by, område og livsgrundlag, og hvordan forudsætningerne for ”det gode liv” i yderområderne hele tiden forsøges skabt i relation til det omgivende samfund. Et tilbagevendende spørgsmål er derfor, hvordan skiftende offentlige myndigheder har forholdt sig til regional udvikling og gjort ”det gode liv” i yderområderne til en integreret del af det statslige ansvarsområde?