I afhandlingen undersøges ’religion’ som et flertydigt begreb, der etablerer mulighedsbetingelserne for en specifik praksis, samtidig med at begrebets betydninger netop etableres i praksisser. Religionsbegrebets flertydighed eksemplificeres ved den historisk specifikke distinktion mellem det religiøse og det ikke-religiøse –herunder opdelinger og sammenhænge mellem tro og handling, mellem det individuelle og det fælles, mellem det symbolske og det sociale. Afhandlingen viser, hvordan de europæiske kirkers position i EU’s demokratiske dialog kan forstås som en specifik praksis, der på en gang er kendetegnet ved en ekskluderet position og som et universalistisk bidrag. Det konkluderes, at kirkernes praksis er muliggjort gennem en begrebslig flertydighed, hvori det ’religiøse’ ses både i modsætning til og i sammenhæng med det ’ikke-religiøse’.