Formålet med denne artikel er at diskutere, hvordan man kan anskue de hyppigt forekommende konflikter i studerendes projektgrupper som noget, der rummer et kreativt potentiale for gruppen og dens projekt. Dette sker med afsæt i interviewuddrag med studerende, der belyses igennem Morris Nitsuns teori om anti-gruppen og Bions teori om grundantagelsesaktivitet, som fænomener, der eksisterer i alle grupper, og som rummer gruppemedlemmernes samlede frustrationer ved læring og udvikling. I værste fald kan anti-gruppen være destruktiv for gruppens liv og føre til eksklusion af gruppemedlemmer. Men udnyttet rigtigt rummer den udviklingsmuligheder for de enkelte gruppemedlemmer og for gruppen som helhed.