Med bønnens kraft: Et islamisk og kristent arabisk perspektiv på Covid-19

Research output: Contribution to journal › Journal article › Research › peer-review

Standard

Med bønnens kraft : Et islamisk og kristent arabisk perspektiv på Covid-19. / Galal, Ehab.

In: Tidsskrift for Islamforskning, Vol. 15, No. 2, 5, 2021, p. 113-139.

Research output: Contribution to journal › Journal article › Research › peer-review

Harvard

Galal, E 2021, 'Med bønnens kraft: Et islamisk og kristent arabisk perspektiv på Covid-19', Tidsskrift for Islamforskning, vol. 15, no. 2, 5, pp. 113-139. https://doi.org/10.7146/tifo.v15i2.125961

APA

Galal, E. (2021). Med bønnens kraft: Et islamisk og kristent arabisk perspektiv på Covid-19. Tidsskrift for Islamforskning, 15(2), 113-139. [5]. https://doi.org/10.7146/tifo.v15i2.125961

Vancouver

Galal E. Med bønnens kraft: Et islamisk og kristent arabisk perspektiv på Covid-19. Tidsskrift for Islamforskning. 2021;15(2):113-139. 5. https://doi.org/10.7146/tifo.v15i2.125961

Author

Galal, Ehab. / Med bønnens kraft : Et islamisk og kristent arabisk perspektiv på Covid-19. In: Tidsskrift for Islamforskning. 2021 ; Vol. 15, No. 2. pp. 113-139.

Bibtex

@article{90f9552642a74b5292d7be98fe9538cd,
title = "Med b{\o}nnens kraft: Et islamisk og kristent arabisk perspektiv p{\aa} Covid-19",
abstract = "I de arabiske lande har Covid-19, ligesom andre steder i verden, f{\o}rt til restriktioner af den religi{\o}se praksis, bl.a. i form af periodevis lukkede kirker og moskeer. Ligeledes har religi{\o}se autoriteter med henvisning til religionen deltaget i debatten om Covid-19{\textquoteright}s betydning og h{\aa}ndtering. P{\aa} denne baggrund analyseres i denne artikel, hvordan religi{\o}se argumenter bekr{\ae}fter henholdsvis udfordrer de arabiske staters h{\aa}ndtering af Covid-19 i for{\aa}ret 2020, og hvordan disse afspejler samspillet mellem stat og religion. Mens staterne g{\o}r brug af sundhedsvidenskabelig og sekul{\ae}r argumentation, identificeres tre positioner blandt religi{\o}se autoriteter: de, der st{\o}tter op om og med henvisning til religionen legitimerer staternes h{\aa}ndtering af Covid-19; de, der finder alle svar i religionen og undg{\aa}r at tale om politik; og de, der afviser og mist{\ae}nkeligg{\o}r statens linje. S{\aa}ledes afspejler debatten om h{\aa}ndtering af Covid-19 i de arabiske lande g{\ae}ngse religi{\o}se positioner i sp{\o}rgsm{\aa}let om religionens rolle i samfundet. ",
keywords = "Det Humanistiske Fakultet, Covid-19, B{\o}nnens kraft, kirker, moskeer, Fiqh, YouTube, Facebook, tv-kanaler, hadith, koran, Wali al-Amr",
author = "Ehab Galal",
year = "2021",
doi = "10.7146/tifo.v15i2.125961",
language = "Dansk",
volume = "15",
pages = "113--139",
journal = "Tidsskrift for Islamforskning",
issn = "1901-9580",
publisher = "Forum for Islamforskning",
number = "2",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Med bønnens kraft

T2 - Et islamisk og kristent arabisk perspektiv på Covid-19

AU - Galal, Ehab

PY - 2021

Y1 - 2021

N2 - I de arabiske lande har Covid-19, ligesom andre steder i verden, ført til restriktioner af den religiøse praksis, bl.a. i form af periodevis lukkede kirker og moskeer. Ligeledes har religiøse autoriteter med henvisning til religionen deltaget i debatten om Covid-19’s betydning og håndtering. På denne baggrund analyseres i denne artikel, hvordan religiøse argumenter bekræfter henholdsvis udfordrer de arabiske staters håndtering af Covid-19 i foråret 2020, og hvordan disse afspejler samspillet mellem stat og religion. Mens staterne gør brug af sundhedsvidenskabelig og sekulær argumentation, identificeres tre positioner blandt religiøse autoriteter: de, der støtter op om og med henvisning til religionen legitimerer staternes håndtering af Covid-19; de, der finder alle svar i religionen og undgår at tale om politik; og de, der afviser og mistænkeliggør statens linje. Således afspejler debatten om håndtering af Covid-19 i de arabiske lande gængse religiøse positioner i spørgsmålet om religionens rolle i samfundet.

AB - I de arabiske lande har Covid-19, ligesom andre steder i verden, ført til restriktioner af den religiøse praksis, bl.a. i form af periodevis lukkede kirker og moskeer. Ligeledes har religiøse autoriteter med henvisning til religionen deltaget i debatten om Covid-19’s betydning og håndtering. På denne baggrund analyseres i denne artikel, hvordan religiøse argumenter bekræfter henholdsvis udfordrer de arabiske staters håndtering af Covid-19 i foråret 2020, og hvordan disse afspejler samspillet mellem stat og religion. Mens staterne gør brug af sundhedsvidenskabelig og sekulær argumentation, identificeres tre positioner blandt religiøse autoriteter: de, der støtter op om og med henvisning til religionen legitimerer staternes håndtering af Covid-19; de, der finder alle svar i religionen og undgår at tale om politik; og de, der afviser og mistænkeliggør statens linje. Således afspejler debatten om håndtering af Covid-19 i de arabiske lande gængse religiøse positioner i spørgsmålet om religionens rolle i samfundet.

KW - Det Humanistiske Fakultet

KW - Covid-19

KW - Bønnens kraft

KW - kirker

KW - moskeer

KW - Fiqh

KW - YouTube

KW - Facebook

KW - tv-kanaler

KW - hadith

KW - koran

KW - Wali al-Amr

U2 - 10.7146/tifo.v15i2.125961

DO - 10.7146/tifo.v15i2.125961

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 15

SP - 113

EP - 139

JO - Tidsskrift for Islamforskning

JF - Tidsskrift for Islamforskning

SN - 1901-9580

IS - 2

M1 - 5

ER -

ID: 257703281