Nye militære trends i den syriske borgerkrig

Research output: Book/ReportReportpeer-review

Documents

  • Torben Toftgaard Engen
  • Jon Kjellund
I den flerårige syriske borgerkrig har der fundet tre nye militære trends sted,
der peger imod, at fremtidens landmilitære kampplads vil være væsensforskellig
fra indsatserne i Irak og Afghanistan. Denne rapport analyserer de tre
trends inden for digitaliseringen af den hybride krigsførelse og kamppladsen,
udviklingen og fragmenteringen i partnerskabsdynamikker og den stigende
tyngde omkring bykamp. På den syriske kampplads er der sket en evolution i
militære anliggender, hvor en stigende digitalisering af den hybride krigsførelse
gennem lettilgængelige, kommercielle løsninger på kamppladsens udfordringer
har øget ikke-statslige aktørers kampkraft. Digitale applikationer
giver sikker kommunikation og præcis levering af våbenarter, og anvendelsen
af kommercielle droner giver aktørerne multirolleplatforme, der giver
mulighed for lokal, luftbåren dominans. Den brede vifte af digitale løsninger,
der er blevet implementeret, giver ikke-statslige aktører betydelige kapaciteter
inden for hybrid krigsførelse, især inden for informations- og cyberkrigsførelse,
samt taktisk kamp og kommando- og kontrolforhold.
Ud over denne udvikling er der sket en generel udvikling inden for
partnerskabsdynamikker, der går på tværs af borgerkrigens konfliktniveauer.
I Syrien pågår overordnet tre parallelle krige: 1) en borgerkrig mellem Assadregimet
og de syriske oprørere, 2) en sekterisk krig mellem shiitter og sunnier
og 3) en proxy-krig mellem USA og Golfstaterne mod Iran og Rusland,
med Tyrkiet som en tredje, territorielt orienteret aktør. Kendetegnende for
de tre parallelkrige er, at de interne aktører indgår i et væld af forskellige
partnerskaber, og at aktørerne ikke kan overleve uden især eksterne, statslige
partnere. Disse partnerskaber antager forskellige former med en spændvidde
fra korte og lokale nødvendighedspartnerskaber til langvarige, strategiske
proxy-partnerskaber ud fra en mikadospils-dynamik, hvor aktørerne
går langt for ikke at forstyrre hinandens og deres interne partneres interessesfærer,
på trods af modstridende strategiske interesser.
Et tredje særpræg ved borgerkrigen er kampenes tyngde omkring byer.
Byerne repræsenterer magtcentre, hvor en underlegen aktør kan befæste sig
og undgå overraskelsesangreb og opnå økonomisk og politisk relevans som
intern partner. Dette har medført, at de statslige og ikke-statslige aktører har
avanceret betydeligt på læringskurven herfor. Aktørernes plug-and-play-valg
af doktriner, taktikker og partnerskaber, især i bykamp og i samkvem med
den digitaliserede hybride krigsførelse, repræsenterer et fremtidigt krydspres
for vestligt, og dansk, forsvar, der med begrænsede ressourcer skal forholde
sig til den øgede kompleksitet, der er konsekvensen af disse trends. Det er
ikke denne rapports formål at komme med konkrete svar på, hvorledes disse
udfordringer adresseres i forhold til organisering og materiel. Rapporten udfolder
trendene og deres udfordringer, og anbefalingerne udgør i stedet en
række overordnede opmærksomhedspunkter til videre doktrinær, materiel
og taktisk tænkning. Krydspresset fra, at en modstander i dag, i hvert fald
lokalt på kamppladsen, har tilnærmelsesvist samme kapaciteter som vestlige
styrker inden for informationskrigsførelse, kommando- og kontrolførelse, er
stigende.
Original languageDanish
Place of PublicationKøbenhavns Universitet
PublisherCenter for Militære Studier, Københavns Universitet
Number of pages53
ISBN (Print)9878773938164
Publication statusPublished - 5 Apr 2018

Number of downloads are based on statistics from Google Scholar and www.ku.dk


No data available

ID: 194612849