Det så længe ud som en umulig sag. Selv i Skandinavien med de økonomisk mest lige lande var uligheden i sundhed stor og stigende. Det var den også i England, hvor det i modsætning til her var et stort politisk spørgsmål. Regeringerne Blair/Brown, som havde magten i England 1997-2010 prioriterede at gøre noget ved det. De investerede i et omfattende program for bl.a. at nedbringe børnefattigdom og arbejdsløshed. Nye ressourcer til sanering, sociale indsatser og sundhedsydelser gik først og fremmest til de 20 pct. socialt mest udsatte områder. Det viste sig at have effekt. Ben Barr et al viste for nylig i en artikel i BMJ [1], at forskellen i middellevetid mellem de udsatte og ikkeudsatte områder mindskedes med ca. 0,7 måneder pr. år i perioden 2004-2012, mens den i både årene før og årene efter øgedes.

Nu er den økonomiske og geografiske ulighed større i England end her, så de erfaringer kan ikke umiddelbart oversættes til danske forhold. Men hvad er det så, som kan gøres i Danmark?